URBANblog

Og festen forsætter

Nå, for dælen. Så endte personale-mødet med at blive majet langt - nok noget nær verdens længste. Udviklede sig til en lille fest, der sidenhen voksede sig større og større (og bedre og bedre) og først lakkede mod enden kl. 6 imorges. ZzzzZzzz… Faldt omkuld på en sort lædersofa, stadig iført rød cardigan og godt humør. Virkelig, virkelig rare og sjove mennesker, jeg er havnet i blandt… Gotta love my job. Tænk at sådan en tirsdag aften, kan udvikle sig til en så henrivende aften og nat - havde sgu ikke troet, der også var gang i byen, på ugens 2. dag! Men åh jo: snakket, danset, sk(r)ålet, flirtet og kastet håndtegn blev der, på allerbedste manér.

ELSKER når impulsive muligheder opstår. ELSKER når festen alligevel ikke er slut… Faktisk har jeg det som om, at den først lige er begyndt (og dét på trods af, at jeg har lugtet som et middelmådigt værtshus idag).


Så varmt var det (slet) ikke igår (hvilket i måske nok har bemærket). Men stemningen var at føle.

Ps. Også lidt svært, ikke at blive munter i ægget, når det seneste halvandet døgn byder på shopping, socialisering og caféture… Så sad jeg dér. På en rar café i Strædet, omringet af storbyens trygge larm, grinende mennesker og røde, varme tæpper. Og følte mig en smule som noget, jeg hidtil kun har turde drømme om, at blive: tilfreds.

Skriv en kommentar

Kan man? Så vil jeg gerne lave om på det… Og det!