Cookie- og privatlivspolitikLille igen
Det sker ikke så tit mere. For jeg kan i grunden, godt lide at være atten. Atten år. Har overordnet set, været en af de bedste (halve) år af mit liv, indtil videre.
Men idag drømmer jeg mig væk. Drømmer mig tilbage. Kunne godt tænke mig at være en lille pige igen. Holder stadig på, at det ikke altid er så lyksagligt, at være barn, som mange voksne gør det til - problemerne er mindre, ja, men det er hjernen også… Idag gad jeg bare godt være lille igen. Lege med dukker og barnevogne og opstille fine, flotte dukkehuse med alt, en piges hjerte, begærer. Klatrer i træer, løbe på løbehjul og tegne med kridt. Være tryg og uskyldig og ikke vide, hvad der lurer i verden. Være et helt nyt menneske, hvor alting ligger forude. Være fri for bekymringer og tanker omkring krig og løn, sygdom og samvittighed, udseende, sundhed og sultekure. Og ikke skulle tage større valg, end om huset på tegningen, skal være gult eller rødt, med eller uden blomster…
Sådan ville jeg gerne føle i dag. Bare i dag. Ville gerne, at nogle strøg mig over håret. Og læste en godnat-historie. Om kaniner og balloner. Eller sådan noget. Det ville jeg gerne. Bare være lille. Bare lidt.