Man kan hvad man vil

København, din luskede laban. Du er jo ikke sådan til at overse. Forstå mig ret, jeg kender mange skønne byer, men ingen kan måle sig, med din. Og jeg kan bestemt godt mærke, at du trækker i mig.

Både når jeg går gennem dine smukke landskaber i dagstimerne og nyder, at du er en by, der indeholder lige dele ro og larm, grønne parker og støjende trafik-kryds og fredfyldte Søer og råt hipster miljø. Når jeg befærder mig i det pulserende natteliv, hvor alkohol, flirt og dansetrin mødes i en formidabel trio og hvor kampene indimellem bliver taget, men hvor der alligevel altid hersker en tryghed og fællesskabs-følelse, man ellers skal lede længe efter. Når jeg slentrer på Strøget og Strædet og besøger alskens forskellige butikker, alt fra små indiske over store centre til modebevidste med beklædningsgenstande til priser, der er så høje, at de matcher hælen på skoene i udstillingsvinduet, jeg altid beundrer. Når jeg træt tager hjem fra arbejde, mens byen vågner og kun et par enkelte festaber er tilbage og caféerne gør klar, til dagens sultne gæster og jeg indsnuser den friske, morgentidlige luft, kun en storby som du, kan præstere…

Så er det,  jeg kan mærke, at du hiver i mig. Hvisker tillokkende ord, der er svære at modstå. Fortæller mig, at jeg vil få det rigtig godt i din by. Og jeg bliver glad og stolt om hjertet og tænker, at det en dag inden længe, bliver virkelighed. At jeg en dag igen, kan kalde mig Københavner. Københavner med kæmpestort K.

Dette indlæg blev skrevet søndag, 29. januar, 2012 kl. 16:12 og er gemt under Ikke kategoriseret. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.