Cookie- og privatlivspolitikTop-point
TOLV… Fik jeg sørme!!!!
Tolv, 12, TOLV! Og dermed et tiltrængt klap på skulderen af skolesystemet og et anerkendende nik, der er bevis på, at jeg godt kan, når bare jeg skal (og vil).
Tak sir’ jeg så! Og fejrede festlighederne med café-burger og efterfølgende store kager på Norden med smil og tossede tanker (og en meget glad mor i røret. Hun var næsten mere tilfreds end mig).
For det mærkelige er, at jeg ikke er overlykkelig over det. Selvfølgelig er jeg lettet, men ikke sådan happy-happy, som jeg troede, at jeg ville blive. Måske har jeg bare ikke forstået det
endnu. Måske er det vitterlig ikke gået op for mig, at jeg har
fået top-point, i den opgave, jeg sled og sådan kæmpede med. Måske er det i virkeligheden fordi at skolen ikke betyder meget for mig….
Men derfor ser to 12-taller (den tæller dobbelt) på beviset, nu meget pæne ud, alligevel. Dem vil jeg nok ikke kunne hive hjem, andre steder fra 
7. februar, 2012 kl. 07:40
Tillykke, og selvfølgelig kan du! Så godt som du skriver er der da ingen tvivl om, du må kunne ryste nogen fremragende opgaver ud af ærmet
Men ja, kender godt følelsen af mildt antiklimaks efter et godt resultat - men tænk på at det her har du resten af dit liv. Du har et eksamensbevis på, at du kan sparke mås karaktermæssigt når det hele klapper for dig! Supersejt!
7. februar, 2012 kl. 12:06
Tak tak tak! Lidt sjovt, for på en måde, betyder et kompliment som dit, mere for mig end en karakter - det er jo i princippet bare et tal
Tusind tak BS!