Cookie- og privatlivspolitikFortiden og fremtiden
Status. Det er i grunden noget underligt noget, ikke? At gøre op med sit liv og sine op- og nedture. For dem er der jo. Altid. Og jeg tror på, at alt er godt for noget og at der er en mening med alting. Det giver nemlig en ro indeni. Det handler blot om at se glasset som halv-fuldt, fremfor halv-tomt. Og det er vel hvad jeg - blandt andet - har fået de seneste to år, hvor Justaquestion har eksisteret, til at gå med. Og så en hel masse andet. Selvfølgelig.
Har måske rykket mig tredivetusindtrillioner skridt, på de her år. Nogengange føles det ihvertfald sådan. Har udviklet mig og lært og hørt og set og mærket alle tangenter af hele følelses-registret: Overraskelse, ensomhed, begejstring, irritation, lyksaglighed, tomhed, glæde, selvtillid, sorg, håb. Og så en masse forskellige slags kærlighed, der har styrket og rustet mig til alt det, der ligger og lurer forude: Fremtiden. For i virkeligheden, er det hvad disse år, har lært mig: Kærlighed. At kærlighed har mange former og vigtigst af alt, at kærligheden til sig selv, er den der fører vejen til alt andet kærlighed. At det er så forbandet vigtigt, at holde af sig selv, for gør man det, er det lettere og rarere at modtage og give kærlighed videre.
Det tog mig næsten alle mine teenage-år at lære. Både at kærligheden til sig selv, er den vigtigste af alle fine former og at tingene bliver nemmere, når man holder af sig selv. Det gjorde ondt. Flere gange. Og det gør det stadig - indimellem. Jeg lærer endnu og vil altid gøre det. Måske kommer jeg altid til at tvivle en smule, på mig selv. Men tvivl fører også til erfaring og jeg kan mærke, at med tiden, kommer også en ro og tro på, at det man gør, er godt, som det er og at andres meninger ikke altid er de rigtige for en. Det giver en afslappet følelse inden i - dér ved hjertekulen, dér hvor det virkelig gælder - jeg netop, har suset forvirret rundt efter, de seneste år.
For årene har budt på sygdom, operationer, (finans)krise, ensomhed og det blev årene, hvor mine kæledyr fløj til himlen. Årene har budt på virkelighed og vist livets mange ansigter. Gjort mig mere voksen og mere moden og gjort, at jeg ser livet mere klart nu, end for bare to år siden. Det har også været årene, hvor nye muligheder er blomstret op, hvor selvtilliden og kærligheden har tittet frem og hvor fremtiden ser lysere, smukkere og mere spændende ud, end nogensinde. Måske netop fordi, at livet er så uforudsigeligt.
Disse år har bygget på, at man er nød til at stole på at tingene er gode, som de er og på at der er en mening med alting. Disse år, har gjort mig klogere end nogensinde og jeg har lært meget: Om mig selv, om mennesker, og forhold, om verden, om livet og om alle de andre ting, der rumstere i hverdagen.
Men først og fremmest har disse år, handlet om kærlighed. Om at (gen)finde kærligheden til sig selv. Om at elske andre mennesker og om at modtage kærligheden. Om at være positiv og have håb og drømme - også selvom modstanden skulle få mig til at snuble. Det vigtigste er, at der er lys forude. Og det synes jeg mere end nogensinde, at der er.